Velkommen

Velkommen til Team-Carlsen's blog. Her kan du finde tips & tricks til at øge dine fangster chancer, samt læse hvordan vi fisker, og hvordan fiskeriet står til for os.

Aborrefiskeri

Aborrefiskeri:

Aborren er en sjov fisk at fange, hvor du under fighten vil mærke nogle gode rusk, og du vil mærke hvordan den banker hovedet rundt med agnen i munden. Denne fisk kan være rigtig underholdende, men desværre er gennemsnitsstørrelsen ikke noget at råbe hurra for. For 10 år siden, kunne du fange så mange STORE aborre i Gudenåen, hvor jeg fisker aborre. Nu er det desværre langt mere sjældent du ser til de "større" aborre. Men som sagt kan aborren nå en imponerende størrelse. Danmarksrekorden ligger på hele 2,75kg!. Så, oppe i den størrelse tror jeg satme den kan give en "fin" fight. Hvis du syntes det er mærkeligt, at du dagen før hev 20 aborre op, og den næste dag fanger du 0 samme sted, så er det pga. lufttrykket. Lufttrykket skal gerne ligge over 1009 og være stigende, for at du kan forvente en god fiskedag efter aborre. Men jeg vil henvise dig til www.aborre.dk det er en super side, som er lavet af en mand som virkelig har sat sig ind i sagerne. Der kan du også læse om de forskellige teorier om aborrens bidelyster.
Jeg vil i stedet fortælle jer lidt omkring hvordan jeg fisker, og hvilke fiskemetoder der bruges.
Disse fiskemetoder, er alle nogle jeg har prøvet og ved noget om:

Mede/Agn fiskeri:

Dette er en meget effektiv måde at fiske aborre på, og man opnår en højere gennemsnitsvægt pr fisk efter mine erfaringer. Man kan fiske efter dem med, regnorm, løjer, små skaller, rejer osv. Det jeg dog har haft størst succes med er små skaller på ca. 6-8cm eller større. Den måde jeg fisker dem på er ved at sætte en enkeltkrog igennem næsen og ud af munden på dem, eller 1 cm fra haleroden. Jeg fisker dem mest død, hvor jeg så dørger med dem. Dette har vist sig at være en ekstrem effektiv metode. Mange har problemer med at skaffe agnfisk, men kan kun sige: KØB ET KASTENET! Det går langt hurtigere, og så sortere du det fra du skal bruge, og så ud igen med de andre. Tag nu ikke og tag for mange af agnfiskene. I skal ikke regne med at i får brug for 40 agnfisk på en time. Dette er en metode som stort set ikke sætter krav til grejet. Har lavet en lille liste som ved geddefiskeriet hvor du kan se hvad du skal bruge:

Tjekliste til agnfiskeri efter aborre:

- Stang (kastevægt 8-20g) Man skal jo have lidt sjov ud af det.
- Hjul (Line 0,10+ påspolet, gerne omkring 100m, ikke fordi den trækker det af, men det er bare en fast regel for mig at man bør have 100m på hjulet.) Der kræves intet af hjulet, men når du har fisk på, så bør du stille bremsen rimelig løs, så du ikke ødelægger fiskens mund. (Anbefaler Catch, Photo, Release rutinen!)
- Agnfisk (6-8cm+)
- Flåd, som kan bære ca. 15g.
- Belastning (ca. 10-12g)
- Enkeltkrog. (Ikke for stor)!
- Fluorocarbon (Dette er dog slet ikke nødvendigt, men jeg kan bare bedst lide at fiske med en 0,5m fluorocarbon nederst.)
 - Flådstop
 - Svirvel

Du starter med at sætte dit flådstop på linen. Så sætter du flådet på og under flådet, skal belastningen sidde. Under belastningen kommer svirvlen, som du binder fast. I den anden ende af svirvlen, skal du binde et stykke line fast med en enkeltkrog for enden. Så er du "READY TO GO FISHING" :).
Dette var bare en enkelt af alle de metoder som jeg vil fortælle jer om.

Jig/Softbait fiskeriet:

Softbait fiskeriet, kommer fra Amerika, og deres bass-fiskeri. Deres fiskeri derovre kan være sindsygt imponerende og alle de modeller af softbaits der er derovre er imponerende. Så jeg vil da tro det er fra det amerikanske fiskeri, vi har fået idéen. Men jig fiskeriet kan også være en meget effektiv metode at fange aborre på. Du har et jig-hoved som er en belastning på det forreste stykke af en krog. Det gør at den ting(gummidyr) du har på altid vil søge mod bunden med hovedet først, og vil holde bunden. Så sætter du gummidyret/softbaiten på, som kan være alle mulige slags former. Der er blandt andet, Soft 4play, som har sindsyg god bevægelse i vandet, og ligner en rigtig fisk. Jeg kan anbefale den i farven (Dirty Roach og Zander). Så er der jighaler som drejer rundt i vandet, ved indspinning. Der findes utallige varianter af forskellige slags softbaits. Dette fiskeri kræver dog at man er en rimelig erfaren fisker. Måden du fisker dem på er ved at hæve stangen, og derefter lade den falde ned igen, så man får jiggen til at hoppe hen over bunden. Men øvelse gør mester, så det er bare med at komme i gang. Der er dog dage hvor du aldrig fanger en "skid" på jig. Men samtidig kan der være dage hvor det eneste de vil have er jigs.
Jeg laver en tjekliste til alle arter, bare lige sådan i ved det :).

Tjekliste til Jig/Softbait fiskeri:

- Stang (kastevægt 8-30g)
- Hjul (Stort set alle slags hjul, men gerne med en MEGET tynd line, ca. 0,08mm)
- Jigs = Vil sige at det første i skal gøre er at finde ud af hvor dybt der er hvor i fisker og finde jig hoveder alt efter det, da det på dybere vand vil kræve et tungere jig hoved. Men jeg synes at, hvis i køber en pakke jig hoveder (3-5stk) En pakke soft 4play 9,5cm (3stk) Og nogle jig haler er i godt kørende indtil videre. ( Man kan jo altid anskaffe sig nogle flere ;). )

Spinnefiskeri:

Meget let og effektiv måde at fange aborre på. Den teknik jeg har fanget flest på via spinner, er ved at trække den MEGET langsomt, så den går lige over bunden. Der findes mange forskellige modeller af spinnere og forskellige grej-shops, vil nok fortælle jer noget forskelligt med hensyn til hvad du skal vælge. Jeg har det sådan, at man altid bør købe en Meeps spinner. Der ved man sgu, at den kan fange aborre. Jeg kan bedst lide den i kobber, og så gøre som jeg før sagde: Langsom indspinning. Dette er en af de ting som har været med til at bryde koden, til at fange aborrerne. Hvis ikke rigtig de hugger, kan du evt. bruge temposkift og lave spin-stop en gang imellem. Der er selvfølgelig mange andre slags agn, som wobler osv, men jeg syntes igen at jeg vil holde mig til Meeps spinneren. Jeg vil ikke tilføje så mere, da fiskeriet er så enkelt som det overhovedet bliver.

Tjekliste til Spinne fiskeri:

Stang(8-30g)
Hjul(Alle hjul, det gør dog ikke noget, at det ikke er fuldstændig rustent. Line: 0,15-0,20mm er fint.
Spinner: Meeps spinner i kobber eller sølv.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar