Velkommen

Velkommen til Team-Carlsen's blog. Her kan du finde tips & tricks til at øge dine fangster chancer, samt læse hvordan vi fisker, og hvordan fiskeriet står til for os.

lørdag den 7. april 2012

Forsinket Møn rapport

Inden jeg fortæller om turen, vil jeg gerne bede jer om at kommentere om hvad i syntes om dette indlæg. Jeg er åben overfor spørgsmål til hvordan vi fisker laks.
Jeg beklager at rapporten kom lidt for sent, og at jeg ikke har fået blogget hver dag som jeg lovede jer. Jeg havde nemlig misforstået det "DanCenter" skrev og de havde intet internet derovre, hvilket var grunden til, at jeg ikke fik blogget.

Rapport fra Møn turen.

Dag 1 (Mandag):

Vi ankom til hytten og det var nogle rigtig fine værelser. Vi var rigtig imponeret over værelserne og der var endda 32 tommers fladskærm :). Vi fik sat vores ting ind på værelserne og fik slappet lidt af. Et par timer senere gik vi lidt rundt om havnen og så på alle de andre fine "trollingbåde". Vi besluttede os derfor, at smide vores båd i vandet. Da vi kørte traileren op ad rampen så vi at der var noget galt med traileren. Og rigtigt nok. Det ene hjul sad ikke ordentligt på pga et "leje" ved ikke om det er rigtigt stavet. Så på grund af det, skulle vi meget tidligere ind næste dag hvor de ellers havde lovet godt vejr. Men ellers var det rigtig fine forhold nede ved marinaen og vi kunne lægge vores båd til lige ude foran vores hytte. Vi fik sat udstyret op (downriggerne) og fik rigget stængerne til så det hele var klar til næste dag. Denne dag var dog alt for blæsende til at tage ud. Ellers gik vi bare rundt og snakkede med de andre lidt og så gik den dag lige så stille.

Dag 2 (Tirsdag):

Vækkeuret var sat til kl. 4:30, så vi var godt trætte da vi stod op. Men vi fik os lidt morgenmad, og var klar i båden klokken 5:20. Vi ventede lidt på de andre og tog så ud kl 5:30. Vi skulle allerede ind ved 12 tiden så vi kunne nå at finde en mekaniker og få ham til at ordne den inden helligdagene startede. Vi fandt noget som hed Magleby Auto, som ejes af en rigtig flink fyr fra Næstved. Vi fik lavet en aftale om at vi kunne hente den igen onsdag, så det var jo super at vide at vi kunne komme hjem igen når den tid nu kom. Nå.. tilbage til fiskeriet. Vi var ude på 40 meter kurven, og lå ellers bare og trollede rundt i området derude. Vi hørte kun om enkelte fangster derude i løbet af formiddagen, men vi hørte også en masse brok fra andre folk, da de ikke har oplevet fiskeriet være så ringe. Vi sejlede ind lidt over 12 uden nogen laks i båden, desværre. Da vi kom ind, fik vi så at vide at efter kl.13, gik fiskeriet amok derude, og da de andre både kom i land senere på dagen var der stort set ingen uden en fisk. Der blev fanget mange flotte fisk helt op til 17-18kg. Vi var selvfølgelig lidt trætte af, at vi ikke fik mere tid derude. Vi kunne trøste os med at vejret blev godt igen på torsdag.

Dag 3 (Onsdag):

Denne dag skulle bare overståes hurtigst muligt. Vi tilbragte det meste af dagen nede ved havnen, hvor vi snakkede med de andre bådteams. Jeg vil ikke rigtigt tilføje mere til den her dag, da det var det eneste der skete.

Dag 4 (Torsdag):

Laks på 11,5kg
Laksen på 15,7kg.
Vi vågnede cirka kl. 7:30 da vi havde fået at vide at det ville være blæsende, i starten på dagen. Vi sejlede ud ved 8 tiden og der var stadig lidt bølger på omkring 1 meter vil jeg tro. Vi satte grejet halvvejs mod 40 meteren og prøvede 30 minutter der. Vi besluttede os hurtigt for at vi ville prøve lidt på 40 meteren. Knap en 35-40 minutter senere satte vi grejet. Vi lå cirka 1 sømil fra 40 meteren, men der var allerede 40 meter vand. Der skete ikke noget i de første mange timer på dagen. Der var nu gået cirka 4 timer, og vi havde intet mærket. Vi hørte over VHF'en at der blev fanget massere af laks.

Vi tænkte lidt på om vi gjorde noget galt, men det kunne vi ikke se hvad skulle være. Vi satte et par nye blink på og ventede så 2 timer mere før der skete noget. 2 timer efter vi skiftede blinkene, fik vi et double hug. Jeg hev fat i stangen og begyndte at fighte den. Min far tog så den anden stang og stramte op og satte i stangholderen, men den hoppede desværre hurtigt af. Min fisk sad stadig på, og jeg troede i starten at det var en laks på en 5kg, da den fulgte forholdsvis let med ind. 10 minutter inde i fighten tog fanden ved den. Den tog et par udløb på omkring 300 fod og stod bare stille 500 fod ude. Pludselig springer den fri af vandet 500 fod ude og vi kan se at den var noget større end hvad vi skød den til først. Jeg får den "pumpet" lige så stille ind, og da den er lige ved siden af båden, springer den fri af vandet. Det var så fedt at se! Efter springet begynder den at overgive sig, og ialt 40 minutter senere ligger der en 11,5kg laks i båden. Jeg var vildt glad, eftersom det var min første laks, og så endda i den størrelse. Der var jubel i båden. Herefter gik der så 3 timer før der skete noget igen. Vi var ved at tage grejet ind og slutte fisketuren her. Da jeg nåede over til sideplaner stangen begyndte hjulet at hvine. En fisk havde taget blinket, og det føltes straks som en større fisk.I starten tænkte jeg på samme størrelse som den tidligere fisk. Men da den tog et udløb på 800 fod på en gang, vidste jeg der var noget større for enden af linen. Den sprang fri af vandet ude i 1300 fod og jeg kunne se det var en KÆMPE fisk. Min far fik hevet alt grejet ind, så nu skulle jeg kun koncentrere mig om at fighte den her fisk. Man stod der, med stor laks for enden af linen, i sol nedgang.. kan det blive meget bedre? Det tror jeg næppe. Hver eneste gang den sprang fri af vandet hvilket den gjorde 4-5 gange, kunne man se den store blanke side på den som skinnede. Den tog flere gange udløb på 300+ fod. 45 minutter senere var vi igang med at nette den. Min far fik nettet den perfekt, og så var der ellers skrig og jubel i båden. Da vi fik den kontrol vejet hev den vægten ned på 15,7kg! Jeg ville ikke tro dagen kunne ende meget bedre! Den var jo kæmpe! I kan se den på det nederste af billederne. Vi tog tilbage til hytten efter vi fik denne fisk ombord. Det var en fisk jeg næppe vil glemme foreløbeligt. Der vil ikke komme flere dage, da vi tog hjem torsdag, da vi kunne se vejret var ringe både torsdag, fredag, lørdag, måske også søndag.
Knæk&Bræk til jer alle!

Team Carlsen

2 kommentarer:

  1. Fino beretning * >"(((>(
    tillykke med de flotte fisk .

    Mvh Heine Fausing.

    SvarSlet